Der kan være mange grunde til at opsøge en terapeut. Måske der er noget i dit liv, der presser sig på, følelser og oplevelser der er overvældende eller relationer der er svære, så du har brug for et fortroligt rum. Et rum hvor du kan dele det, der er svært at dele med andre, hvor du kan blive mødt og få hjælp til at arbejde med det, der er svært. Det kan også være, du har en fornemmelse af at ville mere med livet, så du har et ønske om personlig udvikling. Uanset hvor stor eller lille grunden er, ser jeg det som et kærligt valg om at vælge sig selv til.
Gennem vores opvækst påvirkes vi alle af de livsomstændigheder vi har. Uanset om vi har haft traumatiske oplevelser, der har været nære relationer, der ikke mødte og så os, eller barndommen huskes som god og tryg, så har vi alle på den ene eller anden måde tilpasset os for at få kærlighed og ”overleve”. Det er i barndommen vi danner de mønstre og overbevisninger, vi tager med videre op i voksenlivet, og som gør vi lægger dele, af dem vi virkelige er, i skyggen. Som vi bliver ældre kan disse mønstre og overbevisninger skabe megen smerte, når de begrænser os fra fuldt ud at være, hvem vi er, eller leve det liv, vi virkelig drømmer om. Terapi kan hjælpe os med at træde ind i vores kerne, genfinde de kvaliteter vi har lagt i skyggen, og hente vores kraft hjem.
Med den rette støtte har vi alle sammen en iboende kraft til at udvikle os og komme mere i kontakt med vores autentiske selv. I det terapeutiske rum kan der arbejdes med de følelser, tanker og oplevelser vi bærer rundt på, så vi kan genskabe kontakten til os selv og udfolde et friere liv.
Jeg tilbyder et trygt og nærværende rum, hvor vi sammen kan udforske det, du kommer med. Et rum hvor du får muligheden for at vokse og heale det, der er vanskeligt. Jeg tror på at krop, sind og sjæl er forbundet, og f.eks. psykiske udfordringer også afspejles i kroppen. Derfor arbejder jeg med både krop, sind og sjæl, og du vil i mit terapirum møde en blanding af samtaleterapi, energiarbejde, kropsterapi – både på briks og med øvelser i rummet og kreative øvelser. Alt sammen med en særlig fokus på nervesystemets bevægelser, så det sker i et tempo, der for dig føles trygt. Udover at arbejde med forløsning af det, der er svært, arbejder jeg i lige så høj grad med genfinde de ressourcer og kvaliteter, der har været gemt væk. Jeg ønsker igennem terapien, at støtte dig med en transformerende rejse, hvor du træder mere og mere ind i din kerne, så du lettere kan være med det der er, og leve det liv der er rigtigt for dig.
Jeg er 2. års Krops- og Psykoterapeutstuderende og tager sideløbende en 1-årig efteruddannelse som Somatisk traumeterapeut på Tobiasskolen. Derudover har jeg 3 års spirituel uddannelse, og er uddannet Selvskabende danser og Markedsføringsøkonom. Jeg har siden 2019 arbejdet med klienter indenfor det spirituelle felt, og har siden 2023 været frivillig rådgiver på Landsforeningen Spors telefonrådgivning. Jeg har i mange år også undervist børn, unge og voksne i dans og kreative processer.
For mere info om mig klik HER
Jeg arbejder med fuld tavshedspligt og er underlagt gældende GDPR-lovgivning og gældende etiske retningslinjer fra FaDP (Foreningen af Danske Psykoterapeuter). Undervejs i et terapeutisk forløb, vil jeg løbende modtage supervision hos uddannet og erfaren psykoterapeut, så jeg bedst muligt kan hjælpe mine klienter.
Er du interesseret, så kontakt mig for en gratis og uforpligtende samtale over telefonen, hvor jeg kan høre om dine ønsker for et terapeutisk forløb, og du kan stille de spørgsmål, du må have. Sammen kan vi finde ud af, om jeg er den rette terapeut for dig.
Ring eller sms på 28 11 46 37, så aftaler vi en tid.
Du er hjerteligt velkommen
Kontakt mig for en gratis og uforpligtende telefon samtale, om dine ønsker for et forløb og eventuelle spørgsmål.
+ 45 28 11 46 37 (sms)
info@tennawig.dk
Individuel terapi
90 min - 300 kr