SPIRITUELLE SESSIONER

SJÆLEREJSER

En dyb sjælelig opdagelsesrejse ind i gamle mønstre, blokeringer,

dyb sjælelig sorg og glemte og tabte sjæledele 


Med din sjæl som guide, tager vi ud på en opdagelsesrejse derhen, hvor vi kan undersøge og belyse det, der trænger til at blive sluppet eller integreret. Der er ingen opskrift på, hvor vi skal hen, men jeg oplever ofte vi besøger billeder fra dette liv, tidligere liv eller dit sjælsophav. Det er en rejse hvor langsommelighed, sansning og fokus på detaljer er i højsæde, så vi kan arbejde i dybden med det, der kræver din opmærksomhed.

 

Rent praktisk foregår det ved, jeg via clairvoyancen først stiller ind på dig, og ser ind i hvilke mønstre, knuder eller andet, der kalder på at blive arbejdet med. Måske du selv ved, hvad vi skal undersøge.  Derefter guider jeg ned i dyb afspænding, hvorfra vi rejser afsted i bevidstheden. Ved fysiske seancer hos mig på Bornholm, ligger du på min daybed, med en øjenpude for øjnene, så du bedst muligt kan bevæge dig med ind i de bevidsthedslag, vi arbejder i. Ved online sessioner, plejer jeg med sjælerejserne, at lave dem over almindelig tlf. opkald, så du kan ligge afslappet derhjemme uden billede.


Varighed 2 timer

CLAIRVOYANCE, HEALING & BEVIDSTHEDSARBEJDE


Kalder din sjæl på at blive set og komme til orde?


I et samspil af clairvoyance, healings- og bevidsthedsarbejdet og energetiske terapeutiske processer, tilbyder jeg sessioner, der kan hjælpe og støtte dig på din vej, lige præcis der, hvor du befinder dig nu. Jeg stiller ind på din sjæl og dig som menneske med en blanding af klarfølelse, klarsyn og klarviden og ser på dine potentialer og eventuelle blokeringer, der forhindrer dig i at leve det liv, du ønsker dig. Jeg stiller mig selv til rådighed, og tillader sessionerne at udfolde sig, med det der melder sig. Måske energiarbejdet åbner sig, eller jeg får en fornemmelse af, du skal ligge ned og modtage healing, for at få ro på dit nervesystem. Det vil selvfølgelig  altid være afstemt med dig, så det føles trygt. Min erfaring er, der kommer præcist dét, du skal bruge, og som du er klar til. Jeg stiller også gerne ind på spørgsmål du har, og ser hvad der kommer ind. 

 

Seancerne forgår enten fysisk hos mig på Bornholm, eller via videoopkald. Du er altid velkommen til at optage det, i de fleste tilfælde kan jeg også være behjælpelig med at optage det til dig. Jeg følger naturligvis de etiske retningslinjer for clairvoyance, hvilket blandt andet betyder, jeg har tavshedspligt og jeg ikke stiller ind på nogen, der ikke har bedt om det. Det betyder, hvis du har spørgsmål om en partner eller et familiemedlem, stiller jeg kun ind på din banehalvdel i relationen, med mindre det drejer sig om mindre børn.


Varighed 1 time

KAKAOCEREMONI & TROMMEREJSE

Mærker du en længsel efter dit hjertes sandhed?


Ceremoniel kakao hjælper med at stilne sindet og åbne forbindelsen til dit hjerte. Vi åbner rummet ved at invitere mama kakao ånden ind, sætte intentionen for det der fylder og kalder hos dig lige nu og drikker kakaoen sammen. Jeg oplever rummet med kakao som kærligt og rummende, hvor der er plads til alt og til bare at være. Seancen fortsætter videre i en trommerejse, hvor du rejser afsted på trommens rytme og besøger åndeverden. Her får du mulighed for at få yderligere input vedrørende det, du ønsker at få belyst.


Seancerne foregår fysisk hos mig på Bornholm. Medbring gerne din ynglings kop til kakao og en notesbog til at nedfælde dine oplevelser. Undgå koffein og nikotin på dagen, og spis helst ikke i mindst 3 timer forinden.


Varighed 1,5 time