Sjælerejser

En dyb sjælelig opdagelsesrejse ind i gamle mønstre, blokeringer, dyb sjælelig sorg og glemte og tabte sjæledele 

Med din sjæl som guide, tager vi ud på en opdagelsesrejse derhen, hvor vi kan undersøge og belyse det, der trænger til at blive sluppet eller integreret. Der er ingen opskrift på, hvor vi skal hen, men jeg oplever ofte vi besøger billeder fra dette liv, tidligere liv eller dit sjælsophav. Det er en rejse hvor langsommelighed, sansning og fokus på detaljer er i højsæde, så vi kan arbejde i dybden med det, der kræver din opmærksomhed.

 

Rent praktisk foregår det ved, jeg via clairvoyancen først stiller ind på dig, og ser ind i hvilke mønstre, knuder eller andet, der kalder på at blive arbejdet med. Måske du selv ved, hvad vi skal undersøge.  Derefter guider jeg ned i dyb afspænding, hvorfra vi rejser afsted i bevidstheden. Ved fysiske seancer hos mig på Bornholm, ligger du på min daybed, med en øjenpude for øjnene, så du bedst muligt kan bevæge dig med ind i de bevidsthedslag, vi arbejder i. Ved online sessioner, plejer jeg med sjælerejserne, at lave dem over almindelig tlf. opkald, så du kan ligge afslappet derhjemme uden billede.

 

Varighed 2 timer